top of page

 Christian Søgaard 

 - Ledelse møder Fantasi 

Logo 2.png
chr1_edited.jpg

The Creative CEO

Christian arbejder for at få os til at gentænke samfundets syn på neurodiversitet. Han kæmper for at ændre vores tanker om leg og læring, så vi opdager at bag enhver krøllet hjerne findes et unikt menneske, et ideal, og et eventyr.

Christian Søgaard er en målrettet leder og en sprudlende entreprenør, der har et fokus på at genopfinde måden vi som samfund møder mennesker - og hjerner - der ikke passer prototypen på det almindelige. 

Via rådgivning af organisationer, privatpersoner og virksomheder hjælper han med at finde nye måder at tilpasse erhvervslivet og civilsamfundet til de tider vi lever i. Dette gør han især som ledelseskonsulent for en række forskelligartede organisationer.

 

Christian har tidligere været projektleder med et hovedfokus på beskyttede bosteder under Handicap og Psykiatri i Herning Kommune. Han har også været leder af aftenskolen LOF Djursland, leder af Det Frie Initiativ på Hospice Djursland og Børnehospicet Strandbakkehuset, samt centerleder hos Frivilligcenter Herning. Hans CV er nok et af landets mest kulørte, med mange års erfaringer fra regulære lederstillinger, men også fra ret aparte jobs, som økonomisk rådgiver, klovn i et omrejsende cirkus, og som filminstruktør.

”Jeg har altid følt mig som en kamæleon, fordi jeg aldrig rigtig har kunnet finde min plads i samfundet. Jeg har haft succes i livet og det har gået mig godt, men jeg har tit undret mig over den kringlede vej, især når jeg sammenligner mig med andre.

Min hjerne virker åbenbart anderledes – den vil ikke det samme som andres - men den fungerer og skaber gode resultater. Og jeg tror det er dét, jeg forsøger at sprede et budskab om: At krøllede hjerner går ad krøllede veje, og dét kan føre til succes.”, siger han.


Christians umiskendelige TWIST ligger i hans evne til at se potentialet og eventyret i andre. Han minder os om, at der findes idéer, håb og værdifulde fortællinger bag alle ansigter, og at altid findes en oplagt mulighed for at genopfinde synet på sig selv.

Pressebillede_Christian.jpg

Hvis man skulle se på Christians vej frem, så har den været alt andet end normal. I hans unge dage, var det svært for ham at se sine jævnaldrende tage enkle og direkte ruter igennem uddannelse og karriere. Christian måtte acceptere at hans egen vej frem i livet er farverig, anderledes, uberegnelig og fuld af eventyr. Dette benytter han i dag som en styrke i omstillingsparathed, en professionel stolthed og en anledning til at fortælle, hvordan den strømlinede sti ikke altid er den rette vej. "Vær stolt af dit weird" er hans råd til alle som spørger.

Når Christian ikke arbejder hos BRAINJUICE, bruger han sin tid på at vise sin datter alle livets funklende facetter.

Book et arrangement med Christian, hvis du ønsker at opleve en karismatisk projektleder og foredragsholder.

I møder en levende og engageret fortæller, der vælger at favne sine unikke færdigheder, og være stolt af at stikke lidt ud i mængden.

Christian er en af de bærende kræfter i
BRAINJUICE. Han underviser i et væld af forskellige kurser, hold og workshops, og mange af dem er at finde her.

Christian tilbyder bl.a. følgende:
Familiefortællinger.jpg
BYG OG HYG
Forkert Hjerne1.jpg
Se flere TILBUD

Har du spørgsmål til Christian? Er du nysgerrig efter at høre mere?

Så kan du altid kontakte os her.

bottom of page