top of page
-
Hvad i alverden er BRAINJUICE?BRAINJUICE er en samling af atypiske sind, der destillerer deres glade vanvid til glæde for andre. Det er en organisation, der markedsfører alternative tænkere. Det er en platform der repræsenterer og hylder neurodiversitet - og som har en vision om at skabe plads og anerkendelse til dette, på landets arbejdspladser og i samfundet generelt. Samtidig forsøger BRAINJUICE også at opkvalificere det enkelte individ til at stole på egne evner, få øget selvtillid og en tro på vedkommendes bidrag til samfundet igennem egen unikhed. Slutteligt er BRAINJUICE en organisatorisk sparringspartner og strukturerende hjælp til den enkelte, hvis/når der opstår behov for at have et understøttende bureau i ryggen, der kan hjælpe med at sikre grundlæggende rettigheder.
-
Jeg tror jeg kunne være en del af jeres team! Hvordan henvender jeg mig?Du er meget velkommen til at kontakte os. Vi holder jævnligt samtaler med folk, der er tilpas skøre/sjove/anderledes til at kunne blive en af vores talenter. BRAINJUICE samler på spændende individer der indeholder originale tanker, som måske kan destilleres til et spændende kursus, en oplevelse, et foredrag eller en anderledes undervisningstime. Derfor skal man endelig række ud og kontakte os, også selv om ens projekt ikke nødvendigvis er tænkt helt til ende endnu. Enten kan du benytte dig af vores kontaktformular under fanen "Kontakt", eller du kan skrive en mail til Christian@brainjuice.dk Du kan også ringe til os på tlf. +45 40 79 43 32
-
Kan jeg ombestemme mig, hvis jeg fortryder en aftale med jer?Ja! Du kan som udgangspunkt fortryde en booking eller en aftale, helt frem til 3 dage inden selve arrangementet. I tilfælde af et større samarbejde mellem os og dig, vil vi forinden altid forventningsafstemme og underskrive en samarbejdsaftale. I denne aftale kan der forekomme en godtgørelse, hvis en aflysning kommer til at have betydelige udgifter for os. Men som udgangspunkt er disse ikke nødvendige ved størstedelen af vores arrangementer. Vi synes at der altid skal være en mulighed for at aflyse et arrangement, især hvis der forekommer nogle omstændigheder, hvor det ville være uhensigtsmæssigt at gennemføre den aftalte dagsorden.
-
Hvordan aflønner I jeres medarbejdere?Hvis du bliver en del af eventkataloget hos BRAINJUICE, så bliver du lønnet efter dit aktivitetsniveau. Dette gør det nemt at definere sin egen indtægt, samtidig med at der er en mulighed for at klassificere sit arbejde som B-indkomst. BRAINJUICE er designet til at være en fleksibel måde at tjene penge på. Du kan vælge at gå "all in", være ganske selvstændig og tjene din løn igennem organisationens platform, eller du kan være tilfreds med at blive kontaktet af os, udelukkende når kunder viser interesse for lige netop dit felt. Jo mere selvstændigt du arbejder, des mindre behøver BRAINJUICE at involvere sig i det praktiske aspekt - Medmindre du ønsker det. Dette betyder, at du altid kan til- og frabede dig at vi organiserer dele eller helheden omkring dine arrangementer. Til gengæld er vi der, hvis du har brug for sparring til at komme i gang, eller hvis du vil have en hånd til at blive dygtig og afklaret omkring det du gør, eller gerne vil udrette. Vi laver individuelle aftaler med vores kunstnere, alt efter hvor uafhængige de ønsker at være.
bottom of page