Når rastløshed tager over, kan det være svært at navigere i efterdønningerne på COVID-19 tiderne. Her er det vigtigt at benytte sin nye erfaring til at afklare hvad der betyder noget for én. Sådan virkelig.
Hele menneskeheden har brugt et par år på at tage en ufrivillig (men for nogle: frivillig) pause fra samfundets travle hverdag. Hvert menneskesind har oplevet det utænkelige: At alt gik i stå, og hele den udvendige del af tilværelsen blev sat på standby indefinitely.
For nogle af os, gav det anledning til at gennemtænke vores liv, og vores måder at gøre hverdagsting på. Jeg opdagede at en større del af mit liv og mine vaner blev styret af en "autopilot", der på forhånd havde accepteret at der er bestemte måder at gøre ting på, som man ikke behøver bruge energi på at spekulere over. Men bruddet fra hverdagens monotoni fik mig til at indse, at visse elementer af vores lockdown kan være nyttigt. Det kan være vores mulighed for at tænke over vores status quo.
Det er NU, vi kan skabe ændringer i vores autopilot, vores vaner og vores tankemønstre.
“Vi blev alle sammen på éen gang opfordret af omstændighederne til at overveje vores liv. Det er en øjenåbner, hvis man har et åbent sind.”
Personligt blev jeg sendt hjem fra mit job, som i høj grad var et meget socialt job: Jeg var på daværende tidspunkt leder af en skare af dedikerede sociale ildsjæle, som sammen med mig skabte oplevelser, nærvær og ikke mindst trivsel hos den palliative sektor i Region Midtjylland - Dvs. den afsluttende del af hospitalsverdenen, hvor det handler om lindring og omsorg for døende patienter.
Mødet med eksterne organisationer, velgørenhed og samarbejdspartnere udgjorde en stor og betydningsfuld del af min hverdag. Alliancer skulle skabes på tværs af politiske eller erhvervsmæssige overbevisninger, og her var jeg i dén grad i mit es. Jeg var altid omringet af mennesker der havde hjertet med sig, og brændte for deres vidt forskellige felter. Det smittede, og fik mig til at føle mig som en del af noget større.
Men inden jeg fik set mig om, blev jeg bedt om at arbejde hjemmefra. Hjemmefra, hvor sofaen og køleskabet med is og lækkerier befinder sig. Hvor dagene flyder sammen, og hvor ensomheden dukker op. Før vores fælles virkelighed med corona begyndte, var tanken om at blive bedt om at arbejde hjemmefra nok lidt af en dagdrøm, der sjældent kunne gå i opfyldelse. For mit vedkommende lød det da dejligt at skulle prøve at varetage mine organisatoriske og diplomatiske opgaver hjemmefra, og og det var det i praksis også... Men kun i cirka 3 uger. Herefter satte rastløsheden ind, idet fællesskabet fortsat udeblev.
“Hvad stiller jeg op med mig selv, når mit fællesskab forsvinder?”
Før COVID-19 ankom, var jeg ikke klar over hvor nødvendigt et uforpligtende fællesskab er for os alle. I forlængelse af denne erkendelse, kunne jeg heller ikke dy mig for at tænke videre ud i fællesskabets nuancer: Hvis fællesskabet er så vigtigt, hvorfor afprøver vi så ikke nogle nye måder at nyde fællesskabet på?
En digital platform til fællesskabet
Fordi isolationen ikke kun begrænsede sig til mig, men også var et smertefuldt faktum for alle mine kollegaer og mit arbejdsmæssige netværk, så besluttede jeg mig for at skabe en digital udgave af det fællesskab, som min arbejdsplads tidligere havde budt os.
Resultatet blev min første digitale platform for et fællesskab. Den havde et væsentligt andet indhold end BRAINJUICE, men i bund og grund var den en forløber for konceptet. Vi brugte den til at komme i kontakt med hinanden, og vi benyttede den til at dele tanker og stemninger, men også til at samles og spille spil sammen - hver for sig, hjemmefra. Det var en interessant erstatning for det fysiske fælleskab, og det gav mig en vis erfaring i at opbygge et fællesskab, og i at benytte fællesskabets talenter på en alternativ måde.
I dag er det muligt at komme hinanden ved igen, og selvom jeg ikke længere har behov for en digital platform til at kunne forbindes med andre mennesker, så har lockdown alligevel være en læremester, der har hjulpet mig med at finde ud af, præcis hvor fleksibelt et fællesskab kan være, når de grundlæggende spilleregler ændrer sig.
Denne fleksibilitet har jeg taget med mig, og den benytter vi jævnligt til at eksperimentere med nye eventyr.
Comments