Det er altid dejligt, når man ser forskelligt på tingene. Ikke?
Historien om de blinde mænd og elefanten, handler om seks blinde mænd der aldrig er stødt på en elefant før. I fællesskab drager de ud for at finde én, og blive klogere på hvordan den kan defineres. Da de finder elefanten, berører de hver især undersøgende forskellige dele af det store dyr og fortæller derefter hinanden, hvad de har fundet ud af. Og de er møghamrende uenige.
"En elefant er som en mur", siger manden som står og famler på dyrets massive mave.
"Niks, den er som et spyd", siger manden som mærker stødtænderne stødtænderne.
"Glem det. Den er som en slange", siger manden som fik fat på snablen.
"Hvad?! Den er da som et træ", siger manden som holder rundt om det ene ben.
"Den er som en vifte, I fjolser", siger manden som hænger i et blafrende øre.
"Øh nej. Den er altså som et reb", siger manden som havde fat i elefantens hale.
Med et begrænset syn, og hver især overladt til deres egen vinkel på verden (og elefanten), kan de seks mænd aldrig nå til enighed om, hvad en elefant egentlig er. Alle beskriver de elefanten med baggrund i egne erfaringer – og alle har de både lidt ret og tager stadig fejl.
Det kan føles som en umulig opgave at forstå vores verden; Lige så snart man tror at man har regnet noget (eller nogen) ud, så har skæbnens vind det med pludseligt at skifte retning.
En universel sandhed bliver falsk. Det hagler om sommeren.
Noget/nogen der tidligere var en fast klippe i ens liv, smuldrer pludseligt ved det mindste pres, når bølgerne står højt. En ægte hverdagshelt bliver til en superskurk. En sikker investering bliver til et økonomisk tab. En stor kanon den ene dag, bliver til en lille fuser den anden dag.
Vi kunne blive ved. Hvad kan man efterhånden regne med?
Menneskeheden bor i en virkelighed, der er defineret af en usammenhængende storytelling, hvor størstedelen af befolkningen bevæger sig i takt med den melodi, der tilfældigvis spiller højest i deres nabolag. Men melodierne kappes om volumen og skiftes jævnligt ud, og derfor føler mange af os at vi står som børn i en larmende og evigt foranderlig dagligstue, hvor forældrene kæmper om hvem der har ret til at styre lydanlægget. Det kan føles som en uoverkommelig opgave at navigere i et liv hvor kaos, uoverensstemmelser og skiftende fortællinger tilsyneladende er hverdagskost.
Så igen: Hvad kan vi regne med?
Vi kan regne med, at livet er for stort til at blive kortlagt.
Vi kan regne med, at alting forandrer sig.
Vi kan regne med forandringen.
Måske er svaret derfor det samme som selve "problemet".
Når alt i vores liv er i konstant bevægelse, så bør vores sind også være i en tilstand af bevægelse. Vi bør vænne os til en tidsalder hvor vi er børn af De Titusindvis af Fortællinger.
Når der er så mange (til)bud på virkeligheden, så må vi vælge hvad vi ønsker at integrere, hvad vi vil tro på, og hvad vi ønsker at værne om. Det er umuligt at absorbere alle fortællinger, og det er heller ikke meningen. Ingen bør føle sig dum eller utilstrækkelig, bare fordi vedkommende ikke kan følge med i den ene eller den anden dagsorden, som eksisterer. Føler man sig udfordret i at sluge hovedbudskabet i det informationsmiljø man befinder sig i, så skal det ses som en invitation til at bevæge sig. Her kan der være tale om at bevæge sig i en ny retning i livet, i sit miljø, eller blot i sit sind.
At vælge at bevæge sig væk fra en dagsorden man har svært ved at fordøje, er ikke det samme som at fravælge eller kompleksitetsreducere viden; det nytter ikke at koge informationer ned, eller at vælge dem helt fra. Dette afføder på sigt kun uvidenhed, fundamentalisme eller en sort/hvid opfattelse som ikke giver plads til diversitet. Vender man ryggen til havet, ender man bare med at få store bølger lige i nakken.
I stedet må vi lære at navigere, plotte en aktiv kurs igennem et hav af informationer, og vænne os til at være i en verden med titusindvis af fortællinger. Vi må huske på at det er et privilegium at have adgang til mange informationer, så længe vi øver os i at anerkende alle fortællingers eksistens, for bedre at kunne navigere i (og udenom) dem. Vi må først vide, og bagefter vælge.
Det tager tid at sortere i ens egne overbevisninger, og den slags indsigt kræver ofte nogle kontrastfyldte fortællinger at kunne sammenligne sig med, før de kan stå tydeligt frem. Det er derfor altid et forsøg værd at prøve at forstå hvad det er for nogle fortællinger man vælger, eller vælger fra.
Uanset hvad du vælger, så kan du regne med at det vil forandre sig.
VERDEN ER EN ELEFANT: Et kursus om dét at se verden forskelligt
Denne artikel udspringer af et forløb her på BrainJuice.dk, hvor vi dykker ned i individets forståelse af verden. Hvis læseren er enig med artiklen, så er det fint. Hvis læseren er uenig, så er det endnu bedre, da andres forståelser giver organisk diversitet til artiklen, og repræsenterer et rum til forskellighed.
Læs brochuren her:
Hvad er dit udsyn på verden?
Verden er som en mur - Massiv og ubevægelig
Verden er som et spyd - Skarp og gennemtrængende
Verden er som en slange - Yndefuld og giftig
Verden er som et træ - Fuld af grene, og med dybe rødder
"Jeg ser så mange forskellige universer, der alle render rundt i unikke kroppe. Sommetider spænder drømmene ben for hinanden, men alle har gode intentioner.
Et sind er som et mikrokosmos, fyldt med regler, rod, rammer, røverhistorier, rigdom. Vi skylder os selv at stå ved vores weird."
Christian Søgaard, stifter af BrainJuice.dk
Bình luận