Servicebeskrivelse

FORKERT HJERNE - FORUNDERLIGE LIV er et foredrag om at få øje på det gode inde i én selv, især hvis man ikke passer ind i samfundets kasser. Det er et oplæg omkring potentialet i de 'krøllede' hjerner der tænker på en anderledes måde, og en debat omkring dikotomien mellem dét at skulle lære at passe ind som individ, kontra dét at ændre på samfundets opfattelse af de atypiske sind. Foredraget begynder med en fortælling om et ungt menneske, som fik sig en turbulent start på livet, og derfor brugte sin store fantasi til at flygte fra hverdagens kaotiske og utrygge miljø. Vedkommendes forestillingsevne blev med tiden trænet til at kunne opnå nogle meget imponerende resultater alle mulige steder - undtagen i virkeligheden. Fantasien var et stærkt redskab - en potentiel superkraft - som blev anvendt helt forkert. Når overdreven fantasi går ind og udfylder nogle huller i ens opdragelse og udvikling, (Huller, der måske havde haft bedst af at blive fyldt med lavpraktiske lektioner fra det virkelige liv), så får vi en person, der lever med en fod i mange forskellige verdener, men som ikke ved hvordan man laver et blødkogt æg. Vi får et menneske som kan finde på fænomenale historier, men ikke ved hvordan man kan fortælle sine nærmeste, at man elsker dem. En dagdrømmer, der sammenligner mennesker med farver, men ikke kan tegne, og som har perfekt gehør, men ikke kan spille klaver. Men hvad nu hvis det ikke er for sent? Hvad nu, hvis sådan et menneske fandt en måde at vende sine værste svagheder om til at blive sine største styrker? Det er præcis hvad der skete for vores hovedperson, men først da fortællingen om forkerthed blev vendt på hovedet.  Sådan et eksempel fra det virkelige liv, er kun ét ud af mange. Der findes et hav af andre superhelte og heltinder derude, der tror de er forkerte, eller lider under samme vilkår, blot med en anden form for potentiel superkraft. Hvis vi erstattede ordet fantasi her med et andet ord, som eksempelvis ordet intens, eller hyperfokuseret eller endda peoplepleasende, så ville vi få nogenlunde det samme resultat - blot med andre huller, en anden skam eller et anderledes ramt selvværd. Det er aldrig for sent. Tiden er inde til at tage et kig på de fortællinger vi har fået med os fra vores sociokulturelle opvækst, samt hvilke undertrykkende og selvdestruktive effekter de kan have på os, indtil vi bryder fri. Og det er værd at tale om, hvordan vi rent faktisk ændrer det.